Spring videre til indhold
Book en demo
Bogholdere er superhelte, som fortjener en kæmpe hyldest

I et år, der har været præget af stor volatilitet, har bogholderne spillet en væsentlig rolle som en vigtig konstant for langt de fleste virksomheder.

Jeg har hørt fra flere, hvordan de har påtaget sig utallige timer pro bono-arbejde for at sidde og stirre ind i Excel-ark, før fanden har fået sko på, og ringe til den ene kunde efter den anden uden så meget som tid til at drikke en kop kaffe. Og du kan godt glemme alt om at spørge ind til deres ferieplaner…

Alt dette gjorde de for at hjælpe deres kunder med at klare sig gennem et turbulent 2020.

I Pleos Partnerteam tager vi os godt af vores regnskabspartnere i Danmark. Vi taler dagligt med dem, så vi kan sikre os, at de følger den rigtige opskrift til success, når de bruger Pleo og rådgiver deres kunder.

Sådan trådte bogholderne til, da det virkelig gjaldt

Mens hele landet har genfundet deres taknemmelighed for det hårdtarbejdende danske sundhedsvæsen, så har rigtig mange virksomheder også opdaget, i hvor høj grad deres bogholder fortjener en ordentlig klapsalve.

De (bogholderne) har skullet være særligt omstillingsparate og kunne reagere hurtigt på den nye situation.

Det er i desperate tider, som dem vi har befundet os og tildels stadig befinder os i, at deres værd for alvor bliver synligt.

Pludselig blev det forventet, at bogholderne var eksperter på alt, og udover at skulle holde sig ajour med virksomhedens bundlinje blev der også stillet krav til dem om, at de var opdaterede på reguleringer og restriktioner lige så omskiftelige som vores danske vejr.

At udskyde momsbetalingsfrister er én ting, men samtidig at skulle holde styr på regeringens række af forskellige økonomiske støttetiltag samt dokumentationskrav… For slet ikke at nævne det faktum, at bogholdere også forventes at sidde i førersædet, når det kommer til digital transformation.

Det har ikke været nemt.

Pandemien har tvunget både virksomheder og regnskabspraksisser til at konfrontere en sandhed, der kan være svær at indrømme:

Hvor "digitale" er vi egentligt?

Mange virksomheder har år efter år påstået at være "fremsynede" og "digitale". Dette blev i den grad sat på prøve her i 2020.

Sandheden er, at regnskabsafdelinger med velintegrerede teknologiske løsninger har været bedre i stand til hurtigt at omstille sig.

De har været bedre stillet til at kunne tilgå data hjemmefra og automatisere simple opgaver (det ved vi en ting eller to om...) til mere strategiske projekter som at holde styr på cash flow og lagerstyring.

Den usikkerhed, vi alle blev mødt med, da landet lukkede ned, og vi måtte sætte os på hjemmekontoret, tvang virksomhedsledere til at kaste et kritisk øje på deres digitale kompetencer.

Dette betød, at mange desværre blev nødt til at indrømme, at deres eksisterende systemer ikke længere levede op til deres formål.

Som konsekvens heraf opstod en masse nye løsninger, og nogle af de forslag, der tidligere var blevet kategoriseret som værende for idealistiske og derefter lagt i "nice to have"-skuffen, steg til tops på virksomhedernes agenda og blev startskuddet til digital investering.

Hos Pleo oplevede vi noget interessant i den tid:

Da efterspørgslen på mere robuste regnskabssystemer steg, oplevede vi en ændring i samtalen omkring vores produkt. Vi blev ikke længere set blot som en spændende ny måde at købe en kop kaffe på.

Bogholderne krævede en pragmatisk løsning, der kunne give dem et overblik i realtid over deres kunders økonomi.

Ikke længere at skulle bekymre sig om at prikke til kunder for at få dem til at sende manglende kvitteringer var uden tvivl en lettelse, men vores værktøj gav dem også strategisk rådgivning på udgifts området. De opnåede en indsigt, som intet Excel-ark på noget tidspunkt har formået at bidrage med.

Populære Pleo-funktioner har vist sig at være fejlsikre i disse uforudsigelige tider:

  • De individuelle forbrugsgrænser blev revideret.
  • Remote-teams fik adgang til virtuelle kort.
  • Vores analysesektion gav handlingsrettede indsigter til ledere, så det blev nemmere at spotte, hvor der kunne spares.

Derudover bød vi en masse nye kunder fra hotel- og restaurationsbranchen velkomne. Disse kunder har i høj grad kunne drage fordel af vores Pocket-funktion, da de hermed kan skabe gennemsigtighed med hensyn til udlæg, der bliver betalt med penge fra kassen.

Jo mere virksomhederne anerkendte nødvendigheden af hurtigt at gentænke deres system til fordeling af finansielle midler, desto mere blev Pleo inviteret med til bordet.

Pleo står 100% bag jer i digitaliseringsprocessen

Når det kommer til digitalisering, så halter især de små og mellemstore virksomheder i Danmark bagefter.

Det betyder, at der er masser af plads til forbedringer. Eller et stort potentiale, om man vil.

Det, der kan virke særligt skræmmende, er at finde ud af, hvor man skal starte. Og det kan vi sagtens forstå.

Der findes nemlig et utal af forskellige regnskabsapps, hvilket gør det til et svært marked at navigere rundt i.

Hvor mange tech-partnere bør man samarbejde med? Hvem er de bedste? Hvordan kan man integrere dem med hinanden?

Heldigvis for vores partnere er Pleo ikke bare ekstremt nem at finde ud af, men vi har også klare beviser på, at Pleo hurtigt kan tjene sig hjem igen på tværs af virksomheden.

Vi er dog godt klar over, at der ikke findes én tilgang, der passer alle.

Derfor bruger vi meget tid i Pleos Partnerteam på at sætte os ned med alle vores partnere for bedre at forstå, hvilke behov og ønsker de har.

Bogholdere er helte (og det vil de altid være)

Uanset hvad fremtiden byder på, så står det klart, at bogholdernes roller som betroede rådgivere er og fortsat vil være uvurderlig. Kunder henvender sig til dem for at bede om hjælp til ting, der langt overstiger blot det at kigge på tal.

Og de forventer til med, at bogholderne kan hjælpe dem med at implementere nye teknologier, der vil gøre det muligt for dem at forblive funktionsdygtige og indtage en position, hvor det er en realitet at opnå succes – både nu, under disse særlige omstændigheder, og fremadrettet.

Et stort antal bogholdere har virkelig kigget indad i løbet af dette år, og de er mere motiverede end nogensinde før til at finde de løsninger, som kan sikre dem og deres kunder effektive digitale processer.

Pleo kan med stor succes rykke jer tættere på digitalisering, og vores team sidder klar – mere end nogensinde før – til at hjælpe dig med at opnå succes.

Book os til et kort kald, eller deltag på vores ugentlige demo, hvis du også brænder for at skabe success for dine kunder – samtidig med at du sparer tid.

Pleo Partnerships Banner - DA