Spring videre til indhold
Book en demo

Vi har spændende nyheder med til dig i dag! Vi har nemlig rejst 40 millioner euro i gældsfinansiering fra HSBC Innovation Banking UK.

Vi er stolte af at kunne kalde os Europas førende løsning til udgiftshåndtering, men vi kan ikke hjælpe virksomheder på tværs af vækststadier og brancher udelukkende med intelligente firmakort og nem registrering af kvitteringer. Vores mål er at kunne støtte virksomheder på hele deres vækstrejse, og denne aftale er et skridt på vej i den rigtige retning.

Hvad betyder denne aftale for vores europæiske kunder?

Hvis du ikke vidste det fra før, er vores Overtræk-funktion allerede tilgængelig i Sverige, Tyskland, Storbritannien og Danmark (snart bliver funktionen også lanceret i Holland). Det giver ikke bare de europæiske virksomheder en højere grad af fleksibilitet, når de har mest brug for det, men hjælper dem også med at holde deres cashflow kørende.

Vores aftale med HSBC Innovation Banking betyder, at vi kan løfte vores kredittilbud til nye højder og tilbyde Pleo Overtræk til endnu flere kunder i flere lande og i forskellige valutaer.

Formålet med Pleo Overtræk er at lukke huller i cashflowet og holde driften kørende uden at skulle bekymre sig om vigtige betalinger eller rykkergebyrer. Noget, vi ved, holder mange virksomhedsejere vågne om natten. Bare i løbet af de sidste seks måneder er i gennemsnit 6,6 % af virksomhedernes samlede transaktioner blevet afvist på grund af for lav saldo (baseret på data fra Pleo-brugere).

Det perfekte samarbejde

Vi er stolte af vores samarbejder med brancheførende giganter, der opfylder de højeste standarder inden for sikkerhed – og HSBC Innovation Banking er endnu et eksempel herpå.

“Denne aftale demonstrerer HSBC Innovation Bankings evne til at tilbyde flere valutaer i flere lande med henblik på at støtte førende kreditudbydere i lanceringen af nye og innovative produkter. Vi er stolte af at kunne tilbyde Pleo netop dette, og vi glæder os til at støtte dem på deres fortsatte rejse mod global vækst,” udtaler Conor Sheehy, Managing Director, Head of Warehouse Finance, HSBC Innovation Banking UK. 

Et kig ind i krystalkuglen

Der sker spændende ting og sager i Pleo. Målet er at fortsætte med at udvide vores tilbud, så vi bliver den foretrukne udgiftsløsning for virksomheder i alle former og størrelser overalt.

“Efter dette skelsættende samarbejde og nært forestående lancering i Holland forventer vi at se en spændende udvikling i løbet af de næste 12 måneder, hvor vi forbereder os på at lancere løsningen på endnu flere markeder,” afslører Amit Kahana, VP of Credit and Treasury hos Pleo. 

Med blikket rettet mod fremtiden vil vi gerne sige tak til vores kunder, partnere og investorer for deres kontinuerlige støtte. Vi kunne ikke have gjort det uden jer.
Oplev alle fordelene ved Pleo Overtræk – aktivér funktionen med få klik i Pleo-appen.

CFO'ens guide til 2024

CFO'ens guide til 2024

Bliv klogere på virksomheders forbrug i en mere og mere automatiseret og digitaliseret verden

Cara Curtis

Copywriter

Tech writer at The Next Web, now copywriting for Pleo. Say hello! cara@pleo.io

Du vil måske også synes om ...