Spring videre til indhold
Book en demo
View of trees through train windows

De seneste år har påvirket stort set alle tænkelige aspekter af erhvervslivet. Fra én dag til en anden skulle vi lukke kontorer ned og sende medarbejdere hjem, hvilket også medførte, at forretningsrejser gik helt i stå.

Spol frem til i dag, omkring to år senere … Nu er vi bare tilbage til business as usual. Kontordørene er igen åbnet op, og det er ikke længere et krav at sidde derhjemme. Der er garanteret mange, der er glade for at kunne tage hen på hovedkontoret, have socialt samvær og dermed slippe for de gentagende “du har slået mute til”-bemærkninger på Zoom. 

Det er fedt, at forretningsrejserne er kommet tilbage på skemaet! Men det er på tide, at virksomheder begynder at tænke på og prioritere bæredygtighed, når de booker deres næste fly- eller togrejse.

Status for forretningsrejser

Da vi i 2020 arbejdede fra vores køkkenborde, faldt flytrafikken med cirka 75 % og CO₂-udledningen med omkring 17 % ifølge Videnskab.dk. Det viser, hvor kritisk en rolle forretningsrejser spiller i klimaforandringen, og at det ikke er ALT, der behøver at gå tilbage til business as usual efter coronanedlukningen.

For de fleste virksomheder er rejser den primære kilde til deres CO₂-udledning. På trods af at pandemien trykkede på pauseknappen, er forretningsrejser nu igen vendt tilbage, idet mange prioriterer personlige møder over videoopkald og internationale konferencer over webinarer.

Men spørgsmålet er, om vi har taget ved lære af coronakrisen. Kan vi gøre tingene anderledes? Bedre?

En ny analyse fra det britiske Cvent viser, at 75 % af 519 travel managers i europæiske virksomheder og koncerner forventer, at der kommer flere forretningsrejser i år sammenlignet med 2019, og endnu flere forventer øgede udgifter til forretningsrejser. 

Det samme forventer Global Business Travel Association (GBTA), som estimerer, at omkostningerne for forretningsrejser vil nå op på 1,4 billioner dollars (10,20 billioner DKK) ved udgangen af ​​2024 – det samme beløb, som vi så tilbage i 2019.

“Business as usual” 

En virksomhed, der arbejder på at lære og hjælpe andre virksomheder med at rejse på bæredygtig manér, er københavnske Goodwings – en platform til hotelbookinger, der eliminerer CO₂ fra enhver rejse.

Vi har talt med Christian Møller-Holst, Goodwings' CEO og stifter, for at lære mere om, hvad det vil sige at rejse kulstofneutralt, og hvordan virksomheder kan komme fra A til B på en bæredygtig måde.  

Så hvad laver Goodwings egentlig?

Det fungerer ligesom enhver anden hjemmeside med hotelbookinger bortset fra, at Goodwings’ drivkraft er at eliminere CO₂-udslip frarejseaktiviteter. 

“Goodwings eksisterer, fordi vi fandt ud af, at de fleste virksomheder bruger næsten alle deres indtægter på annoncering, så vi besluttede os for at ændre business as usual til business as unusual, kan man sige. Vi allokerer vores indtægter til at fjerne kulstof fra atmosfæren ved at beregne det samlede CO₂-aftryk. Når først det er beregnet, investerer vi i verificerede genplantningsprojekter, så du kan rejse kulstofneutralt.”

Hvad vil det sige at rejse bæredygtigt?

I løbet af de seneste par år ser globale klimaændringsrapporter mere og mere bekymrende ud (for at sige det mildt).

Det er nødvendigt at handle nu! Men det er en stor opgave, så hvad vil det egentlig sige at rejse bæredygtigt?

“At rejse virkelig bæredygtigt betyder, at du ikke udleder noget kulstof, så du ødelægger ikke planeten, når du rejser,” forklarer Christian.

“Problemet er bare, at denne mentalitet ikke bliver mainstream de næste 20 år. Dette skyldes, at vi ikke har fuldt udviklede teknologier, såsom bæredygtigt flybrændstof – det er på et meget tidligt stadie, og det er dyrt. Så realistisk set vil vi fortsætte med at udlede kulstof på vores rejser i de næste 20 år.”

“Men planeten kan ikke vente 20 år mere. Så derfor kan du i dag rejse bæredygtigt, hvis du udligner dine emissioner. Dette kan gøres med direkte opfangning af CO₂ med et anlæg, som vi har set i Island, hvilket igen er superdyrt. Vi bør således investere i verificerede, naturbaserede kulstoffjernelsesprojekter, hvor man beregner emissioner og derefter fjerne den samme mængde, der blev udledt, ved at plante nye træer,” tilføjer Christian. 

Efterhånden som forretningsrejser vender tilbage, ser vi, at flere vælger at kombinere deres forretningsrejser med fritid og ferie, hvilket er økonomisk fordelagtigt og bedre for planeten, da det formodes, at folk dermed rejser færre gange i løbet af året. 

Europæisk lovgivning, der får virksomheder til at gentænke rejser 

Det er alles ansvar at rejse bæredygtigt, både virksomheder og privatpersoner. 

“Vi udleder mere og mere CO₂ (40-45 milliarder tons for at være præcis), vi fælder træer, vi mister biodiversitet og insekter – det er alles ansvar at sætte bæredygtighed først,” understreger Christian. 

Og vi begynder at se flere europæiske regeringer og EU tage affære ved blandt andet at indføre obligatorisk klimarapportering for virksomheder.

I 2021 kom der eksempelvis et nyt EU-klassifikationssystem for bæredygtige investeringer, hvilket betyder, at europæiske virksomheder skal rapportere nærmere om, hvor bæredygtige deres aktiviteter er.

I Danmark har vi desuden årsregnskabslovens paragraf 99a, som gælder for virksomheder med flere end 250 fuldtidsmedarbejdere (regnskabsklasse C). Heri står der, at store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsansvar om arbejdet med at reducere klimapåvirkningen.

“Lovgivning for alle vil komme, og det vil komme hurtigt. Så virksomheder må hellere komme videre og lære at beregne deres emissioner,” siger Christian. 

Hvad byder fremtiden på for bæredygtige forretningsrejser?

I sidste ende afhænger fremtiden for forretningsrejser af ​​regler og krav til rapportering af drivhusgasser. Men som første halvdel af 2022 har bevist, er rejser kommet for at blive – men måden, vir rejser på, skal gentænkes og gøres grøn. 

“Om 30 år er jeg ret sikker på, at global luftfart vil være bæredygtigt,” siger Christian.

“Det betyder, at du vil være i stand til at flyve korte til mellemlange flyruter uden at udlede kulstof. Vi vil sandsynligvis have hybridfly, der bruger elektricitet og brint, og du vil være i stand til at bo på hoteller, der er 100 % kulstofneutrale. Jeg forventer helt grundlæggende, at vi kommer til at drive forretning i harmoni med naturen.”

Det er NU vi skal handle og levere en positiv klimaindsats!

Indtil den 31. august kan du som Pleo-kunde få 50 % rabat på alle abonnementer hos Goodwings det første år.


Vil du vide mere om udviklingen af ​​forretningsrejser, og hvordan din virksomhed kan navigere i det nye landskab? Så gå ikke glip af vores kommende webinar “Get your company and its finances ready for the return of business travel” onsdag den 17. august kl. 13.00 - 14.00 BST.

Skynd dig at tilmelde dig i dag, så du er sikret en plads 🎟.

Du vil måske også synes om ...