Spring videre til indhold
Book en demo

Hvis du ikke allerede udnytter potentialet i kunstig intelligens (AI), enten fordi du er skeptisk, eller ikke synes, det er brugbart, har vi skrevet dette blogindlæg for at få dig på andre tanker.

Bare rolig, AI kommer ikke til at stjæle dit job. Faktisk bør du bruge det til at optimere den måde, du arbejde på. Hvis du begynder at se AI som en hjælpende hånd snarere end en erstatning, vil du hurtigt få øjnene op for, hvor meget det har at byde på (og hvor meget tid det kan spare dit team).

Potentialet for at bruge AI i økonomiteams er enorm. AI hjælper allerede økonomichefer med at lave rapporter, identificere mønstre og automatisere simple opgaver. Og langsomt, men sikkert ser vi, hvordan det også kan hjælpe teams med at lave prognoser og analyser, forklare afvigelser og generere handlingsrettede indsigter, der kan bruges at fremtidssikre virksomheden.

Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på, hvordan du kan integrere det bedste fra AI i din økonomiafdeling, er du kommet til det rette sted.

“Generativ AI bliver mere og mere vigtigt. Jo mere tid du kan spare på at lave kedeligt arbejde, desto mere tid får du til at besvare de store spørgsmål.” – Ian Irwin, CEO hos NoBlue2 ved Pleos CFO Breakfast 2024

Hvordan kan AI hjælpe økonomiteams i deres dagligdag?

Financial Planning & Analysis (FP&A)

Alle, der arbejder i FP&A, har fokus på planlægning, forecasting og budgettering. Det smukke ved AI er, at det kan hjælpe økonomiteams med at administrere og analysere data samt automatisere manuelt arbejde, så de i stedet kan bruge deres tid på mere strategiske opgaver.

AI kan også hjælpe med rapportering ved at samle nøgledata fra dit ERP-system og trække de relevante rapporter ud. Økonomiafdelingen sidder da tilbage med store mængder data, der skal behandles og forvandles til brugbare indsigter. Dette afleder typisk en lang række store spørgsmål, som AI kan hjælpe med at besvare.

Det bedste værktøj til jobbet: FP&A Genius fra Datarails er en AI-drevet platform, der tilgår finansielle data fra hele din virksomhed på en privat og sikker måde. Det kan analysere dine budgetter og forecasting og besvare alle dine spørgsmål, uden at du behøver at gennemgå endeløse regneark. Værktøjer kan desuden hjælpe dig med at lave omfattende budgetter med henblik på at optimere din virksomhed.

Beslutningstagning

Takket være deres adgang til data er økonomiteams godt rustet til at hjælpe CEO'er med at styre virksomheden mod succes. CFO'er i dag har et kombineret ansvar for krisehåndtering, teknologi og strategi, og økonomiteams får i stigende grad pålagt opgaven med at træffe indflydelsesrige beslutninger.

AI kan hjælpe økonomiafdelingen med at sætte lighedstegn mellem forskellige datapunkter, hvilket gør det muligt for dem at identificere mønstre og tendenser, der ellers ville være utilgængelige. AI kan også finde statistikker og fakta, som menneskelige analytikere måske ikke ville kunne, enten fordi de mangler tid eller ikke har øje for detaljen. Al denne information giver økonomiteams mulighed for at træffe mere datadrevne beslutninger, som kan hjælpe med at forbedre virksomhedens økonomiske resultater.

Bedste værktøj til jobbet: Planful Predict bruger AI-drevet indsigt til at hjælpe økonomiteams med at træffe smartere beslutninger. Platformen kombinerer menneskelig dømmekraft med AI og er designet til at opdage nye, spændende muligheder. Det betyder, at CEO'er og CFO'er kan overlade det tidskrævende talknuseri og rapportering til AI og i stedet fokusere på at være mere agile.

“Ledere ønsker nøjagtighed, gennemsigtighed og hurtige data, så de kan forbedre deres beslutningstagning” – Xander Cullum, direktør hos Williams Stanley

Investorrelationer

AI er en guldmine for økonomiteams, der beskæftiger sig med investorrelationer. Faktisk bruger 85 % af ansatte på dette område allerede AI i en eller anden form.

En af fordelene er, at det kan besvare komplicerede spørgsmål, som en investor måtte have på få minutter, samt opsummere vigtig information, udviklingen på markedet og indtjening. Takket være hurtigere og lettere processer kan økonomiteams fokusere på at opbygge stærkere relationer med investorer og interessenter.

Hvis du ikke helt stoler på, at AI kan producere korrekte svar endnu, har Christoph Greitemann, Head of Investor Relations hos Deutsche Telekom, nogle råd. Han anbefaler, at økonomiteams tænker på AI som en kollega på juniorniveau – giv AI vigtige opgaver, men sørg for at gennemgå dem, før du færdiggør og deler dem.

Bedste værktøj til jobbet: Du kan bruge ChatGPT til at samle og analysere oplysninger om markeder og konkurrenter, som du kan anvende til strategisk planlægning og beslutningstagning. ChatGPT er også utrolig effektivt, når det kommer til at opsummere mødenotater og optimere eksisterende indhold, så det står helt skarpt, inden du deler det med interessenter. ChatGPTs hukommelsesfunktion er netop blevet opgraderet, hvilket får det til at føles mere menneskeligt. Der har med andre ord så der har aldrig været et bedre tidspunkt at eksperimentere med det.

Kontrakter og aftaler

Det at kunne udarbejde kontrakter hurtigt og præcist er utvivlsomt rygraden i ethvert succesfuldt forretningsforhold. Skriftlige kontrakter og aftaler giver en juridisk ramme i tilfælde af uoverensstemmelser – hvilket kan ske. Men det kan være utrolig tidskrævende, for ikke at nævne kedeligt, gentagne gange at udarbejde leverandøraftaler og Master Service Agreements (MSA).

Det er her, AI kommer ind i billedet. Du kan bruge smarte værktøjer til at lave kontraktskabeloner, som du blot skal fodre med de relevante oplysninger. AI er trænet til automatisk at finde og udtrække vigtige data og afvigelser i en kontrakt, så du slipper for at bruge tid på det. Med AI-genererede kontrakter kan du måske også spare dig selv de dyre advokatsalærer, eftersom den tid, det tager at gennemgå kontrakter, reduceres betydeligt, når AI er involveret i forberedelsen.

Bedste værktøj til jobbet: Juros AI-assistent hjælper dig med at udarbejde, opsummere og gennemgå kontrakter op til ti gange hurtigere, end det normalt ville tage. Du kan sætte rammer for udarbejdelse, revidere og finjustere klausuler og dele med andre teams – alt fra én platform. Denne type AI giver økonomiteams mulighed for at afslutte kontrakter hurtigere, så de kan prioritere opgaver, der har større værdi for virksomheden.

Fakturering

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at økonomiteams bruger meget tid fakturering. Det skyldes, at der ofte er mange trin involveret, fra registrering og validering til godkendelse og betaling. Hvis du behandler alle disse trin manuelt, kan det tage op til 20 minutter pr. faktura – en enorm spild af tid for ansatte i økonomiafdelingen, der allerede har meget på tallerkenen.

Med AI-drevet fakturering kan du få et realtidsbillede af fakturastatusser og automatisere processen, så du kan være sikker på, at dine leverandører altid bliver betalt til tiden. AI kan hjælpe med at scanne fakturaer med lynets hast og nemt udtrække vigtige oplysninger som fakturadato, PO-nummer, fakturanummer og forfaldent beløb. AI kan desuden automatisk udløse godkendelser, så du ikke behøver at bekymre dig om at sætte betalingspåmindelser.

Bedste værktøj til jobbet: Pleo Invoices (lanceres snart i Danmark) bruger AI, så du kan spare tid og undgå dyre fejl ved at automatisere dine fakturabetalinger. Hos Pleo får du en dedikeret indbakke til fakturaer, og når du uploader fakturaer via mobilen kan vores OCR-teknologi automatisk udfylde data for dig.

Risikostyring

Risikostyring er en vigtig opgave i enhver økonomiafdeling. Identificering af potentielle farer og opbygning af robuste planer hjælper virksomheder med at forblive modstandsdygtige over for uventede begivenheder.

Selvfølgelig kan nogle risici, for eksempel naturkatastrofer, ikke altid forudsiges. Men andre risici som cyberangreb eller mangel på finansiering er nemmere at forudsige. AI kan gøre økonomiteams mere effektive, når det kommer til at opdage potentielle hindringer og holde din virksomhed på rette spor.

AI kan hjælpe virksomheder med at forudsige hændelser og eventuelle konsekvenser. Mange virksomheder bruger AI til at forudsige risici ved at analysere store datasæt og identificere unormale mønstre, så de hurtigt kan implementere forebyggende processer, for eksempel optage lån eller investere. “Horizon scanning” er navnet på den metode, AI burger til at opdage fremtidige risici baseret på kommende lovgivning, foreslåede reguleringer og endda taler holdt af officielle personer. Økonomiteams kan bruge denne kapacitet til at reducere usikkerhed i resten af virksomheden.

Bedste værktøj til jobbet: AuditBoard hjælper økonomiteams med at optimere deres processer for revision, risikostyring, it-sikkerhed og ESG-programmer. Virksomheden bag værktøjet mener, at jo flere risici du kan opdage, desto bedre vil du være i stand til at håndtere dem og skabe bedre resultater. Hvis du kunne tænke dig at reducere din rapporteringstid med 50 %, forbedre din compliance og fremme bedre beslutningstagningen, kan AuditBoard være en god investering.

Til spørgsmålet om, hvad den mest effektive metode til at reducere risiko inden for de sidste 12 måneder har været, var det næstmest populære svar “automatisering/ny teknologi” – Thomas Reuters

I sidste ende kan integreringen af AI i din økonomiafdeling ikke kun spare dig tid, men åbner også op for, at dit økonomiteam og din CFO kan blive mere strategiske forretningspartnere for ledelsen. Ved at frigøre mere tid i økonomiafdelingen kan dygtigere medarbejdere få mulighed for at spille en større rolle, når det kommer til at styre virksomheden i den rigtige retning og skabe de bedst mulige resultater. Så hvis du ikke allerede bruger AI i dit team, er tiden inde til at komme i gang.

Du vil måske også synes om ...