Spring videre til indhold
Book en demo
Heymate

Heymate startede deres forretningsaktiviteter i 2017 med CEO og medstifter Kenneth Andersen ved roret. På blot få måneder inkluderede den digitale inkubators portefølje allerede flere forskellige virksomheder, herunder Bilhandel.dk, Heymedia Partners og Admill.

Mathias Madsen, CFO hos Heymate, beskriver virksomhedens første tid som en legeplads, hvor det primære fokus lå på at finde på nye idéer for hurtigt at teste dem af. 

Denne idéudviklende tilgang er blevet til otte forskellige virksomheder i løbet af de sidste tre år. 

Læs mere om Heymate her, og hvordan de via investeringer, viden, teknologi og – om nødvendigt – økonomisk og administrativ støtte hjælper virksomheder, entreprenører og medarbejdere med at skabe vækst og gribe nye muligheder.

En af hemmelighederne bag Heymates succes

Stort set alle, der har skullet udfylde en udgiftsrapport, kan blive enige i, at det er en (unødvendigt) tidskrævende proces, der fjerner fokus fra det, der egentlig betyder noget:

At drive og vækste forretningen. 

Heymates økonomichef Mathias Madsen kan på trods af sin forkærlighed for tal og regnskaber kun erklære sig enig i ovenstående.

“En af de største daglige udfordringer, vi har, er, at vi jo ikke gider fokusere ret meget på den klassiske bogføring, men mere på at vækste forretningerne, så der har Pleo hjulpet os meget.”

Den klassiske tilgang til bogføring stjæler ekstremt meget af ikke bare regnskabsfolkets tid, men der går også værdifuld tid fra medarbejderne, der kunne være brugt andetsteds. Derudover kan de langsommelige og til tider over-bureaukratiske processer skabe en masse frustration og give i forvejen pressede medarbejdere hovedpine.

Men den hovepine har Heymate med hjælp fra Pleo taget ud af ligningen! 

“Som virksomhed står Heymate for mange af de administrative ting som bogføring og faciliteter i huset, så alle forretningerne under, som vi har investeret i, kan fokusere 100 % på at drive og vækste deres forretning.”

E-mailrykkere og klapjagt efter kvitteringer

Netop fordi fokus i mange af virksomhederne lå på det helt essentielle, blev ting som udgiftsrapporter og bogføring generelt typisk nedprioriteret – selvom det også er en vigtig faktor for virksomhedens overlevelse.

Som overordnet økonomiansvarlig for hele koncernen var denne prioritering noget, Mathias kun kendte alt for godt til.

“Tidligere oplevede jeg, at det ikke stod øverst på dagsordenen hos dem, der havde kreditkort, at få bilagene ind, så jeg brugte meget tid på at skulle rykke og sende mails ud.” 

Det var ikke bare frustrerende for Mathias at skulle på klapjagt efter kvitteringer den ene måned efter den anden, men også en stressfaktor for medarbejderne, der måske ikke lige havde fået sendt bilagene ind i det øjeblik, købet fandt sted. 

(Og hvem kan også, hvis de skal være helt ærlige, huske detaljerne fra et køb, der fandt sted først på måneden, når kalenderen er tæt på at kalde månedsskift?)

100 % fokus på det, der betyder noget

Heldigvis fandt Heymate en løsning på problemet.

En løsning, der gjorde det muligt for Mathias at fokusere mere på blandt andet at optimere de interne forretningsgange og minimere risiko for fejl og for de enkelte virksomheder i koncernen at sætte alt ind på at skabe en succesfuld forretning.

Løsningen er, som du nok har gættet, Pleo.

Med Pleo skal Mathias nemlig ikke længere halse rundt i jagten på manglende kvitteringer, eftersom Pleo efter hvert køb minder medarbejdere om at tage et billede af deres kvitteringer med mobilen og uploade dem til regnskabssystemet med et enkelt klik.

“Pleo har gjort det markant nemmere for os, idet folk automatisk får en mail eller påmindelse om, at de skal sende bilagene ind.”

Du vil måske også synes om ...