Spring videre til indhold
Book en demo

Holo er et transportfirma stiftet i 2016 i København med kontorer i hovedstaden, Fyn, Aalborg og Oslo. Holo adskiller sig i høj grad fra de andre transportvirksomheder, vi kender i dag, eftersom året, hvor virksomheden blev grundlagt, er det eneste, der på nogen måde forbinder virksomheden med fortiden.

Teknologien bag Holos transportsystem sender firmaet lysår frem sammenlignet med de nuværende transportløsninger!

Holo: fremtidens sikre og selvkørende transportsystem

Michael Skibsted er projektleder i Holo, og han lægger ikke fingre i mellem, når det gælder vurderingen af de transportsystemer, der anvendes i dag i Danmark — og Norden generelt.

“Vi mener ikke, at det eksisterende transportsystem fungerer,” udtaler Michael Skibsted, hvorefter han påpeger, at mere end 90 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl.

Og netop dén problemstilling har Holo helt elimineret ved at udvikle pilotprojekter med selvkørende high tech-transportsystemer, som henter og bringer passagerer uden at have en chauffør ombord. Dette gør nemlig transporten mere sikker og effektiv end de eksisterende løsninger.

Holo er i dag den største operatør af AV (står for advanced vehicle, dvs. “avanceret køretøj”) i hele Norden og Østersøområdet med mere end 70.000 kilometers kørsel fordelt ud på 10 ruter i fem forskellige lande.

Holo stormer fremad med en smart og enkel strategi

Holo har fokus på tre forretningsområder inden for selvkørende transportsystemer, der enten foregår på jorden eller i luften.

For at sikre høj sikkerhed og effektivitet samt kontinuerlig udvikling på tværs af hele organisationen, benytter Holo sig af Pleos intelligente firmakortløsning.

Det betyder, at hver enkelt medarbejder har et Pleo-kort, hvilket gør livet lettere for alle — ikke mindst for Johan Larsen, som er Head of Deployment & Maintenance hos Holo.

“Pleo gør det muligt for mig at købe de ting, jeg har brug for, med det samme. Jeg kan nemt holde styr på køb via appen og uploade kvitteringer øjeblikkeligt. Det gør det nemmere at få alting til at køre så problemfrit som muligt,” udtaler Johan Larsen.

For projektleder Michael Skibsted har Pleos løsning sparet ham meget tid, hvilket er ekstremt vigtigt, når man er projektleder i en virksomhed som Holo, hvor innovation og effektivitet er i højsædet. 

Udover at få sat alle køretøjer på vejene og i luften som planlagt, består Michaels job ligeledes i at sørge for, at alle projekter er i konstant udvikling, og at teknologien udnyttes bedst muligt. 

Nå ja! Og så skal han også lige holde med, hvad firmaets penge går til ... 

“Jeg er bare glad for, hvor simpel løsningen er,” udtaler Michael Skibsted om Pleos intelligente udgiftsløsning, som har hjulpet Holo med at kunne fokusere på sine hovedopgaver fremfor at spilde tid på indsamling af kvitteringer og dertilhørende tidskrævende bogføring.

Hvad byder fremtiden på for en virksomhed, der allerede er langt foran?

Teknologien er den afgørende faktor for Holos succes, der blandt andet har sikret en nominering til SDG Tech Awards Denmark i 2020 – den største bæredygtighedspris i hele Norden. 

Men Holo er kun lige begyndt.

Holos fremtidsvisioner kredser blandt andet om Urban Air Mobility med selvflyvende lufttransport til både passagerer og gods. Dette tyder på, at firmaet langt fra er færdig med at udvikle innovative og effektive transportløsninger til Danmark og de andre nordiske lande.

Hvem ved, måske du snart kan booke en pilotfri flyvning næste gang, du skal fra København til Århus?

Du vil måske også synes om ...