Spring videre til indhold

Kun indtil den 31. januar: Tilmeld dig et årsabonnement og få cashback i hele 2023. Få mere at vide

Book en demo

Hvis din virksomhed sidder fast i en anden (læs: gammel) regnskabsæra og derfor er vant til at opbevare fysiske bilag i et fort af ringbind og mapper, skal du til at spidse ører. Det bliver nemlig snart lovpligtigt at opbevare al regnskabsmateriale med behørige sikkerhedskopier digitalt.

Et bredt politisk flertal blev i juni 2021 enige om en aftale om øget revision, der har til formål at styrke indsatsen mod snyd og hjælpe virksomheder med at undgå fejl i deres regnskaber og angivelser af skat og moms.

Det er denne aftale, der nu har udmøntet sig i to nye lovforslag, alle danske virksomheder bør være opmærksomme på og kende til:

  • Ny bogføringslov (krav om digital bogføring)
  • Ændringer af årsregnskabsloven (revisionspligt)

Du kan læse mere om den nye bogføringslov her og ændringerne af årsregnskabsloven her.

Selvom de nye ændringer først træder i kraft om et års tid, anbefaler vi, at du sætter dig ind i de nye krav i Bogføringsloven (på engelsk: Accounting Act) og identificerer behovet for eventuelle ændringer i den måde, din virksomhed bogfører regnskabsmateriale på.

I dette blogindlæg vil vi primært behandle den nye bogføringslov og i den forbindelse de væsentlige ændringer, der kommer til have betydning for din virksomhed, når kravene træder i kraft i 2023.

Hvad er Bogføringsloven: opbevaring af regnskabsmateriale

Bogføringsloven foreskriver først og fremmest, at alle danske og udenlandske virksomheder, der driver forretning i Danmark, er skatte- eller afgiftspligtige i Danmark eller modtager tilskud fra staten, har pligt til at bogføre. De eneste virksomheder, der er er undtaget bogføringspligten, er statsledede virksomheder og kommuner.

Indtil nu har Bogføringsloven ikke beskrevet, hvordan selve bogføringen skal foregå, men har istedet blot opstillet de bogføringsregler og -retningslinjer, alle erhvervsdrivende virksomheder og organisationer skal overholde, når de bogfører udgifts- og indtægtsposter i regnskabet.

Formålet med Bogføringsloven er at sikre gennemsigtighed fra virksomhedernes side, så myndighederne altid har mulighed for at gennemgå bilag og data fra de seneste 5 regnskabsår, hvis der skulle opstå nogen form for tvivl om, hvorvidt regnskabet er indberettet korrekt.

Ifølge Bogføringsloven er virksomheder pålagt følgende krav:

  • Regnskabsmateriale skal opbevares i minimum 5 år fra udgangen af det pågældende regnskabsår.
  • Materialet skal som udgangspunkt opbevares i Danmark (man kan søge om tilladelse til at opbevare regnskabsmateriale i andre lande).
  • Regnskabsmaterialet må ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes.
  • I nogle tilfælde skal virksomheder beskrive registreringer af transaktioner, samt hvordan de opbevarer regnskabsmaterialet (afhænger af virksomhedens registreringssystem).
  • Virksomheder skal kunne dokumentere sine registreringer i form af bilag, som virksomheder indtil nu har kunnet vælge at udskrive eller opbevare digitalt.

I takt med at digitaliseringen har gjort sit indtog, har det vist sig at være nødvendigt at ændre og opdatere lovgivningen. Det skete sidst i 2015, hvor man gjorde det muligt for virksomheder også at opbevare regnskabsmateriale digitalt – som supplement til de manuelle og papirbaserede processer.

For at imødekomme det stigende udbud af elektroniske løsninger til opbevaring af data i endnu højere grad gør den nye bogføringslov 2023 nu det obligatorisk for virksomheder at opbevare alle kvitteringer, bilag og andre regnskabsdokumenter digitalt.

Det er et opgør med en æra, som mange virksomheder heldigvis allerede har lagt bag sig. Men dem, der hænger lidt i bremsen, må hellere se at hoppe med på digitaliseringsbølgen, så de kan forberede sig på at overholde den nye bogføringslov, der kommer til at gælde fra 2023.

Ændringer af Bogføringsloven: vigtigt at vide om ny bogføringslov 2023

Den politiske aftale om at effektivisere bogholderiet, som Folketinget nåede til enighed om i 2021, kommer til at få store konsekvenser for den måde, virksomheder skal bogføre deres regnskab på fremadrettet.

På overordnet plan handler forslaget om ændringer af Bogføringsloven om at bekæmpe svindel og skatteunddragelse og på samme tid øge informationssikkerhedsniveauet i Danmark. Dette opnås ved hjælp af en gennemgående digitalisering af bogføringsprocesserne i danske virksomheder.

Mere konkret medfører forslaget om ny bogføringslov 2023 følgende væsentlige ændringer:

  • Virksomheder pålægges krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale i  mindst 5 år enten hos virksomheden selv eller hos en tredjepart.
  • Der skal foretages regelmæssige sikkerhedskopier, som kun bemyndigede personer i virksomheder har adgang til.
  • Gendannelse af bogføringsdata skal kunne udleveres i et anerkendt maskinlæsbart format, ukrypteret og uden adgangskoder.
  • Alle registreringer samt ændringer af registreringer skal fremgå af regnskabssystemet, dateres og henvise til et digitalt opbevaret bilag.
  • Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at foretage risikobaserede bogføringskontroller af virksomheder, som enten har fravalgt revision eller ikke har indsendt deres første årsrapport.
  • Definitionen af “regnskabsmateriale” udvides til også at omfatte  dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.
  • Der kommer mere fokus på beskyttelse af persondata (GDPR) og ISO-standarder for informationssikkerhedsstyring.
  • Hvis en virksomhed ikke ikke kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale eller den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndigheder, der har hjemme til at få indsigt i materialet, kan de risikere at få en bøde på op til 1,5 millioner kroner.

I henhold til den nye og udvidede definition af regnskabsmateriale lægger den nye bogføringslov op til digital arkivering af følgende materiale:

  • Bilag (kvitteringer, regninger og fakturaer)
  • Registreringer, herunder transaktionssporet
  • Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer
  • Oplysninger, som er nødvendige for kontrolsporet
  • Dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten
  • Dokumentation for skøn og vurdering foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport
  • Regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning
  • Frivilligt udarbejdede regnskaber, der ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug
  • Eventuelle revisionsprotokoller eller tilsvarende rapportering

Hvornår vil ændring af Bogføringsloven træde i kraft?

Den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022, men virksomheder forventes ikke at begynde at efterleve kravene før fra den 1. januar 2023. Dog vil perioden fra den 1. januar 2023 blive kategoriseret som en “overgangsperiode”, hvor virksomhederne har mulighed for at tilpasse deres bogføringssystemer til de nye regler, indtil loven forventes at stille yderligere krav.

De første krav, virksomheder skal leve op til i denne “overgangsløsning”, er, at deres bogføring skal være digital, altså at alle registreringer skal foregå direkte i et digitalt bogføringssystem.

Alle de bilag, der fungerer som dokumentation for registreringer i regnskabet, skal opbevares i digital form, og der skal løbende laver sikkerhedskopier. 

De nærmere krav til digitale bogføringssystemer, som vi allerede har været inde på i ovenstående afsnit, vil blive gældende gradvist efter udløbet af overgangsperioden – tidligst i 2024.

Det betyder altså, at virksomheder har god tid til at finde og få implementeret et system, der gør det muligt for dem at overholde kravene i den nye bogføringslov.

Hvilke virksomheder vil blive påvirket af den nye bogføringslov i 2023?

Kravene i den nye bogføringslov 2023 kommer til at gælde for alle selskaber, der er omfattet af regnskabspligt i henhold til årsregnskabsloven.

Det betyder, at aktie- og anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde (uanset størrelse) og personligt drevne virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber osv., der har en nettoomsætning på mere end 300.000 kroner om året (to år i træk), også er omfattet af ændringerne.

Loven omfatter altså alle virksomheder med undtagelse af personligt hæftede selskaber med under 300.000 kroner i årlige omsætning, f.eks. forældrekøbslejligheder.

De nye bogføringsregler kommer i høj grad til at få betydning for de virksomheder, som endnu ikke bruger et regnskabsprogram eller på gammeldags manér stadigvæk opbevarer deres bilag i fysisk format i mapper og ringbind.

Hvis disse virksomheder tidligere har manglet incitament til at digitalisere deres bogføringsprocesser og rydde op i kælderen, har de i hvert fald fået et meget stærkt et nu!

Hvad sker der, hvis du ikke overholder Bogføringsloven?

Brud på Bogføringsloven er hidtil blevet straffet med en bøde, der normalt svarer til den indtjening, det offentlige er gået glip af i form af moms og skat.

Men i den nye bogføringslov bliver bødeniveauet hævet for virksomheder, der ikke følger reglerne.

Det betyder, at virksomheder, der ikke kan fremvise det originale regnskabsmateriale i digitalt format eller en digital sikkerhedskopi til myndighederne, kan risikere at få en bøde på op til 1,5 millioner kroner.

Hvem har ansvaret for korrekt bogføring?

Selvom det kan virke som en let løsning at tørre ansvaret for korrekt bogføring af på bogholderen, er det ledelsens ansvar, at virksomheden overholder bogføringslovens regler.

Og hvis din virksomhed anvender et ikke-registreret bogføringssystem, er det også virksomhedens egen pligt at sikre, at systemet overholder lovkravene, hvilket skal kunne bevises ved en eventuel revision.

Hvordan sikrer du dig, at du er klar til overholde den nye bogføringslov?

Er du i tvivl om, hvad du kan gøre for at leve op til kravene om digitalisering af dine bogføringsprocesser? Det er heldigvis ret nemt.

Det første, du skal gøre, er at tage et kig på din virksomheds nuværende regnskabssystem. Giver det mulighed for digital opbevaring af bilag?

Mange af de ældre regnskabssystemer kan formentligt ikke håndtere de nye bogføringskrav.

Hvis dit regnskabssystem er af en ældre og ikke digitaliseret generation, skal du enten undersøge, om der kan laves en separat løsning, eller om det er mere fornuftigt at investere i et nyere regnskabssystem, hvor du kan digitalisere alle nye bilag, der kommer ind.

Husk, at bilag skal opbevares digitalt i mindst 5 år. Så hvis du vælger at gå over til et andet regnskabssystem, skal du være sikker på, at du kan eksportere bilagene fra dit gamle system over til det nye.

Hvis din virksomhed ikke gør brug af et regnskabssystem, kan du også vælge at anvende andre systemer til opbevaring af bilag, f.eks. Dropbox, Gmail eller andet. Hvad end du vælger, skal du bare være sikker på, at det er muligt at uploade alle de bilag, I opbevarer i papirform, til den nye digitale løsning.

Sådan kan Pleo hjælpe dig med at overholde den nye bogføringslov 2023

Hvis du har brug for at finde et nyt system, der hjælper din virksomhed med både at opfylde de digitale krav i den nye bogføringslov, skaber værdi i virksomhedens øvrige processer og er nemt at komme i gang med, vil vi (ikke overraskende) gerne slå et slag Pleo.

Pleos udgiftsløsning gør det muligt for danske virksomheder nemt at indføre bogføringsprocesser, der overholder den nye lov.

Med Pleo kan virksomheder blandt andet:

  • Nemt og enkelt digitalisere kvitteringer og andre bilag
  • Eksportere digitale kvitteringer til ethvert regnskabssystem

Alle kvitteringer indfanges og opbevares digitalt med Pleo. I stedet for at indsamle papirkvitteringer bliver medarbejdere mindet om at tage et billede af kvitteringen, hver gang de foretaget et køb med deres Pleo-kort, hvorefter alle detaljerne om udgiften, herunder den digitale kvittering, automatisk synkroniseres med virksomhedens Pleo-konto i realtid.

Hvis en medarbejder glemmer at scanne kvitteringen, bliver de automatisk mindet om at gøre det efter et par dage, hvilket sparer regnskabsafdelingen en hulens masse tid.

Lige så snart en ny udgift bliver registreret i Pleo, er den klar til at blive gennemgået, godkendt og sat i kø til eksport. Pleo kan integreres med e-conomic, Dinero, Quickbooks og andre populære regnskabssystemer, hvilket gør det hurtigt og nemt at eksportere udgifter.

På den måde sparer Pleo økonomimedarbejderen timevis af manuelt arbejde.

Se her, hvilke systemer Pleo kan integreres med.

Pleos løsning til digitale kvitteringer overholder allerede de nye, forventede krav i Bogføringsloven i Danmark. Alle kvitteringer, der uploades via Pleo-appen, fra kamerarullen eller i webappen er klar til at blive synkroniseret og opbevaret i overensstemmelse med de nye bogføringsregler i digitalt format i dit foretrukne regnskabssystem.


Kunne du tænke dig at vide mere om den nye bogføringslov 2023?

deltag i et af vores webinarer, der forbereder dig på, hvordan du bedst muligt overholder de kommende ændringer i loven.

Det næste afholdes allerede torsdag d. 21. april kl. 09.30, men hvis det bliver lige knapt nok, kan du også tilmelde dig webinaret den 1. juni eller igen den. 13. september.

Du vil måske også synes om ...