Pengestrømsopgørelsen: Hemmeligheden bag god økonomistyring

En pengestrømsopgørelse er et vigtigt våben, når det kommer til styringen af din virksomheds økonomi. Det kan være forskellen på, hvorvidt du surfer på bølgen af økonomisk succes, eller om du kæmper for at holde hovedet oven vande.

Med en pengestrømsopgørelse får du nemlig et klarsyn over pengestrømmene i din virksomhed, hvilket kan hjælpe dig til at tage bedre beslutninger og bevare likviditeten.

Læs med og lær, hvordan en pengestrømsopgørelse kan hjælpe dig på vej til bedre økonomisk styring af din virksomhed.

Hvad er en pengestrømsopgørelse?

En pengestrømsopgørelse er en finansiel rapport, der dokumenterer ind- og udstrømningen af penge i din virksomhed over en given periode. Den viser altså, hvor pengene kommer fra, og hvad de bliver brugt på.

Du kan se på pengestrømsopgørelsen som en slags “blodtryksmåling” af din virksomheds økonomi. En pengestrømsopgørelse viser nemlig, hvordan pengene flyder rundt i virksomheden, ligesom blodet, der strømmer gennem kroppens blodårer. 

På samme måde som et blodtryk kan afsløre helbredsmæssige tilstande, kan en pengestrømsopgørelse altså afsløre virksomhedens økonomiske sundhedstilstand og evne til at generere likviditet.

Hvad skal pengestrømsopgørelsen indeholde?

Når du skal lave en grundig pengestrømsopgørelse for din virksomhed, er det først og fremmest vigtigt, at den er fuldstændig. Det vil altså sige, at den skal inkludere alle pengestrømme i løbet af regnskabsåret.

Det kan sammenlignes med ét stort puslespil: Hvis der mangler en brik (eller bilag), uanset hvor lille den er, giver det et ufuldstændigt resultat. Hvis du er tilmeldt Pleo, kan du bruge vores smarte app til håndtering af bilag, så du kan være sikker på, at du ikke mangler brikker sidst på måneden i dit store puslespil.  

For at få det mest klare og præcise billede af dine pengestrømme er det derudover nødvendigt at inkludere kategorier i opgørelsen. Det giver nemlig et endnu mere tydeligt billede af, hvor pengene kommer fra, og hvad de bruges på.

Din pengestrømsopgørelse skal opdeles i følgende kategorier:

• Driftsaktiviteter
  Dette er det centrale omdrejningspunkt i din virksomhed. Det er her, pengene strømmer ind og ud som en naturlig del af din daglige drift. Du vil se indtægter fra salg og betalinger fra dine kunder, der tilføjer liv til pengestrømmen. Samtidig vil udgifter som leverandørbetalinger, lønninger og skatter trække pengestrømmen i den modsatte retning.
  
• Investeringsaktiviteter
  Tænk på dette som fundamentet for din virksomheds fremtidige vækst. Når du investerer i nye anlægsaktiver som ejendomme, udstyr og teknologi, lægger du grundstenene til fremtidige pengestrømme.
  
• Finansieringsaktiviteter
  Her finder du de finansielle strømme, der binder hele din virksomhed sammen. Det kan være penge, der kommer ind i virksomheden gennem lån eller kapitaltilførsel, ligesom der kan være en udstrømning af penge, når du afdrager gæld eller udbetaler udbytte til aktionærerne.

Ved at forstå og følge disse tre elementer, driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og finansieringsaktiviteter, kan du opnå en holistisk forståelse af din virksomheds pengestrømme. Du vil se, hvordan pengene bevæger sig gennem din virksomhed, og hvordan de påvirker din økonomiske sundhed. 

Forskellige metoder til udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse

Når du skal udarbejde en pengestrømsopgørelse, kan du vælge mellem to forskellige metoder: den direkte metode og den indirekte metode.

Forskellen på de to metoder består i, hvordan pengestrømmene, også kaldet cash flow, præsenteres.

• Hvis du ønsker et malerisk og detaljeret billede af virksomhedens pengestrømme, kan den direkte metode være vejen at gå. Den direkte metode vil kræve lidt mere tid og indsats, men til gengæld vil du blive belønnet med en dybere indsigt i, hvordan pengene bevæger sig rundt i virksomheden.
• Den indirekte metode er mere som en hurtig overflyvning af pengestrømmene. Den giver et godt overblik, men med færre detaljer. Det er som at få et fugleperspektiv over det økonomiske landskab, der gør det nemt at identificere de store konturer og bevægelser.

Vil du have en dybere forklaring af de to metoder? Den kommer her:

Direkte metode

Som nævnt får du med den direkte metode en mere detaljeret pengestrømsopgørelse. 

Det skyldes, at denne tilgang opsummerer de faktiske ind- og udbetalinger i en given periode. Med denne metode tager du udgangspunkt i bevægelser på virksomhedens bankkonto og organiserer dem efter deres kilde – altså om det er driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter eller finansieringsaktiviteter.

På den måde bliver du klogere på, hvem du har fået penge frae (f.eks. kunder), og hvem du har givet penge til (f.eks. leverandører og medarbejdere).

Fordi du med den direkte metode slavisk gennemgår alle ind- og udbetalinger, får du en detaljeret opgørelse over, hvordan pengene flyder i din virksomhed.

Dog skal du være opmærksom på, at den direkte metode kan være mere tidskrævende, især hvis du har mange transaktioner. Så hvis du har en mindre virksomhed med færre pengebevægelser, kan den direkte metode være nyttig. Men hvis du har en større virksomhed med mange transaktioner, kan det være mere effektivt at bruge den indirekte metode, som giver dig et mere overordnet overblik.

Indirekte metode

Som nævnt bevæger den indirekte metode sig på et mere overordnet niveau. Det skyldes, at metoden tager udgangspunkt i forskellen mellem resultatopgørelsen og balancen.

Dog kategoriseres der efter samme inddeling som ved den direkte metode. Altså i driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og finansieringsaktiviteter.

Med den indirekte metode tager du udgangspunkt i resultatopgørelsen, der viser indtægter og udgifter for den pågældende periode. Dette nettoresultat udgør grundlaget for dine videre beregninger.

Herefter gennemgås resultatopgørelsen, hvor du identificerer ikke-likvide bevægelser såsom afskrivninger eller nedskrivninger af anlægsaktiver. Disse poster påvirker ikke direkte kontanterne, men de har en indirekte indflydelse på virksomhedens likviditet og bør derfor justeres i pengestrømsopgørelsen. 

Nu er det tid til at dykke ned i balancen og opstøve ændringer, der har likviditetsmæssig betydning. Dette kan omfatte ændringer i debitor- og kreditorbeholdninger, køb eller salg af aktiver samt afvikling af gæld. Disse ændringer reflekterer, hvordan kontanter flyder ind og ud af virksomheden, og skal derfor inkluderes i pengestrømsopgørelsen.

Når du har foretaget alle nødvendige justeringer og inkluderet de relevante ændringer fra balancen, er du klar til at beregne den samlede nettoændring i kontanter for den pågældende periode. 

Hvilke virksomheder har pligt til at lave en pengestrømsopgørelse?

Det er ikke alle virksomheder, der skal lave en pengestrømsopgørelse. Faktisk er det kun de mellemstore og helt store virksomheder, der har pligt til at lave en pengestrømsopgørelse.

Det er nemlig din virksomheds regnskabsklasse, der afgør, hvorvidt din virksomhed skal udarbejde en pengestrømsopgørelse eller ej. I Danmark inddeles alle virksomheder i fire regnskabsklasser fra A til D. Regnskabsklasse A er for de mindste virksomheder, og regnskabsklasse D er for de største virksomheder.

Det er kun virksomheder i regnskabsklasse C og D, der er forpligtet til at udarbejde en pengestrømsopgørelse. Virksomheder i regnskabsklasse D omfatter de store børsnoterede virksomheder samt alle statslige aktieselskaber, mens virksomheder i regnskabsklasse C er mellemstore og store virksomheder. 

Hvilken regnskabsklasse, din virksomhed er i, afgøres af bl.a. balancesum, nettoomsætning og antal ansatte. Hvis din virksomhed overskrider mindst to af følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår, men ikke er børsnoteret, falder din virksomhed ind under regnskabsklasse C:

• En balancesum på 44 mio. kr.
• En nettoomsætning på 89 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 50 i løbet af regnskabsåret

Læs mere om regnskabsklasser.

Det er altså slet ikke alle danske virksomheder, der har pligt til at lave en pengestrømsopgørelse. Der er dog stadig nogle virksomheder, som vælger at udarbejde en pengestrømsopgørelse, selvom de ikke har pligt til det. 

Og det kan faktisk være en ganske god idé.

Derfor er det en god idé at lave en pengestrømsopgørelse (selvom det ikke er et krav)

Selvom en pengestrømsopgørelse ikke er et lovkrav for alle virksomheder, kan det være en rigtig god idé at lave en alligevel. Pengestrømsopgørelsen giver dig nemlig et brugbart overblik over din virksomheds finansielle soliditet.

Med en pengestrømsopgørelse kan du bedre evaluere din likviditetsposition og spotte potentielle risici eller udfordringer i forhold til dine pengestrømme. Den fungerer som et effektivt værktøj, der afslører flaskehalse og understøtter fornuftig beslutningstagning. Ved at forstå, hvordan indtægter og udgifter påvirker din økonomi, kan du træffe informerede beslutninger og være proaktiv med din økonomiske styring.

Så selvom det ikke er et krav, behøver du ikke lade dig begrænse. Implementeringen af en pengestrømsopgørelse kan være et springbræt til bedre økonomisk styring og større økonomisk tryghed.