Spring videre til indhold

Kun indtil den 31. januar: Tilmeld dig et årsabonnement og få cashback i hele 2023. Få mere at vide

Book en demo
Rejsegodtgørelse & skattefri diæter i 2022

At rejse er at leve – også selvom du er på forretningsrejse. Skal du på en rejse i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få skattefri rejsegodtgørelse.

Her guider vi dig igennem alt det, du skal vide i forbindelse med rejsegodtgørelse og diæter i 2022.

Hvad er diæter? 

Skattefri rejsegodtgørelse, også kendt som diæter, bruges blandt andet til at dække kost og logi på din rejse – det gælder både, hvis rejsen finder sted i ind- og udland.

Der er naturligvis en række kriterier, som skal være opfyldt for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Overordnet skal din rejse som minimum vare 24 timer, og du skal overnatte et andet sted end på din egen bopæl. 

Men der er flere kriterier, som du skal opfylde. Lad os dykke ned i dem her:  

Hvornår er noget en forretningsrejse?

Nu har vi slået fast, at du som minimum skal være afsted i et døgn, hvis din rejse kan karakteriseres som en forretningsrejse. Derudover er der tre andre forhold, der skal være tjek på.

Du skal som rejsende: 

  1. have et midlertidigt arbejdssted under rejsen
  2. have en sædvanlig bopæl
  3. overnatte uden for hjemmet

Opfylder du de tre krav, er du ifølge reglerne på forretningsrejse.

Distancen til det midlertidige arbejdssted har stor betydning. Det skal ligge langt nok væk til, at du ikke kan køre hjem igen inden for et rimeligt tidsrum. Kan du køre hjem og sove i din egen seng?  Ja, du har nok gættet det: Så er du ikke på forretningsrejse. 

Diætsatser og diæter i 2022

Under en forretningsrejse er det helt normalt, at du som medarbejder skal punge ud for lidt af hvert til dig selv. Ting som mad, taxa og småfornødenheder hører ind under den del, som du sikkert kender som diæter. Diæter er det samme som den skattefri rejsegodtgørelse, men for at få udbetalt dine diæter, skal du opfylde de tre punkter, som vi oplistede lige før. Gør du det, har du mulighed for at få diæter. 

Når du skal have udbetalt dine diæter, har du to muligheder:

  1. Din arbejdsgiver udbetaler diæterne til dig.
  2. Du lægger ud af egen lomme, når du er på forretningsrejse, og bruger satserne som et skattefradrag på din selvangivelse. 

Vælger du at gøre brug af sidstnævnte, er det vigtigt, at du husker at aftale det med din arbejdsgiver. 

Hvornår har man ret til diæter? 

Selvom det måske lyder til, at alle bare kan få diæter, når de er på forretningsrejse, er det ikke tilfældet. Kravene til, hvornår din rejse er en forretningsrejse, skal selvfølgelig opfyldes, men selvom de er det, er der to undtagelser, der spænder ben for, at du kan få udbetalt diæter: 

  1. Diæter som selvstændig: Ejer du en enkeltmandsvirksomhed, skal du huske at fratrække værdien af diæterne i dit resultat. Det betyder, at du som enkeltmandsvirksomhed ikke har mulighed for at få udbetalt diæter.
  2. Du kan kun få udbetalt diæter som ansat eller ejer, hvis du også får udbetalt en reel løn for det stykke arbejde, du udfører. 

I nedenstående kan du se diætsatserne for 2022:

Småfornødenheder – det glemte fradrag 

Når du er på forretningsrejse, er der mulighed for, at du kan få fradrag for de udgifter, du har til småfornødenheder. Småfornødenheder er en hurtig kop kaffe på vejen, eller hvis du har glemt en tandbørste og må købe en ny.

Du skal være opmærksom på, at dette fradrag kun vil være aktuelt for dig, hvis din arbejdsgiver betaler for din mad – og hvis du dermed ikke allerede får udbetalt diæter. Småfornødenheder er med andre ord allerede inkluderet i diætsatsen. 

Får du ikke diæter, tænker du sikkert allerede over, hvor mange aviser og kopper kaffe du kan købe for dine småfornødenheder. Fradraget er skruet sådan sammen, at du får 25 procent af beløbet af standardsatsen for kost. Det vil sige, at du får udbetalt 134,75 kroner ud af de i alt 539 kroner – også selvom du ikke altid kan fremvise en kvittering.

Så længe du opfylder betingelserne for småfornødenheder, som er, at rejsen varer minimum et døgn, og at du ikke kan overnatte hjemme, er du berettiget til den fulde fradragssats. 

Udbetaling af skattefri diæter

Inden dine diæter udbetales, er det din arbejdsgivers pligt, at alle betingelser for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Gør din arbejdsgiver ikke det, kan det ende med at blive din hovedpine. Din arbejdsgiver kan derfor vælge at opdele godtgørelsen i en skattefri del efter diætsatserne og en skattepligtig del.

Hvis din arbejdsgiver udbetaler et lavere beløb end satserne, er diæterne skattefri. Overstiger udgifterne derimod satserne, kan du få fradrag for differencen mellem udbetalingen og dine faktiske udgifter. 

Hav in mente, at hvis din rejse ikke opfylder kravene, bliver godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for dig, men du kan trøste dig med, at rejsen derfor også bliver fradragsberettiget. 

Bogføring af skattefri rejsegodtgørelse med Pleo

Vi vil gerne slå et slag for, at bogføring af dine rejseudgifter kan blive nemmere. Faktisk kan vi se, at vores firmakort skruer ned for både tid og ressourcer, når det kommer til din virksomheds udgiftshåndtering i forbindelse med forretningsrejser.

Pleo kan både hjælpe dine ansatte med at bestille ture og give dem et komplet overblik over de udgifter, der foretages under rejsen. Derudover fjerner Pleo en af de største hovedpiner ved forretningsrejser – nemlig at finde hoved og hale i alle kvitteringerne. Det gælder ikke bare udgifterne til flybilletter, men også alle småudgifterne.

blog banner dk

Du vil måske også synes om ...