Spring videre til indhold

Kun indtil den 31. januar: Tilmeld dig et årsabonnement og få cashback i hele 2023. Få mere at vide

Book en demo
Handing pointing at a map and holding a globe.

Ja, du læste rigtigt …Vi er lige så overvældede som dig. 1,3 mia. kroner!

Denne investering gør ikke bare Pleo til den bedst finansierede B2B-virksomhed inden for udgiftshåndtering i Europa og samtidig også den højest værdisatte. Med den nye Serie C-udvidelse er vores værdiansættelse næsten tredoblet og lander nu på knap 31 mia. kroner.

Wow.

Selvom denne Serie C-udvidelse, der kommer forklædt som en tidlig julegave, er virkelig opmuntrende, er det ikke vores rason d’être. Et par ekstra nuller ændrer ikke vores egentlige mission: at få alle til at føle sig værdsatte på deres arbejdsplads.

Vi har sjældent været så spændte på det nye år, som vi er nu. Men det kan vi snakke mere om senere!

Klap lige hesten … Har I ikke lige rejst en masse penge i Serie C-investeringer?

Lad os lige gå en hurtig tur ned ad memory lane. Og jeg mener virkelig hurtig. 

For seks måneder siden rejste vi 940 mio. kroner i vores Serie C-investeringsrunde.

I løbet af den samme uge blev mere end 566 mio. dollars (svarende til 3,7 mia. kroner) rejst til 16 fintech-virksomheder på tværs af Europa, og i sidste uge blev det estimeret, at 50 europæiske fintech-virksomheder har nået investeringsrunder på mere end 100 mio. dollars (660 mio. kroner) bare i år.

2021 har med andre ord været et år, der har slået alle rekorder.

Lad os spole frem til i dag. Lige nu, faktisk. For Pleo har nemlig rejst yderligere 1,3 mia. kroner, hvormed det totale beløb for investeringsrunden ender på 2,3 mia. kroner i alt!

Så for at komme tilbage til dit spørgsmål:

Jo, vi har næsten lige rejst en masse penge i Serie C-investeringer, men muligheden for og efterspørgslen på mere meldte sig hurtigt.

Den ekstra kapitalindsprøjtning gør det muligt for os at tænke et par år længere frem, end den originale Serie C-runde lagde op til. Vi kan nu tillade os at være lidt mere aggressive på vækstfronten og fordoble vores indsats med henblik på at revolutionere den måde, moderne virksomheder – uanset hvor de befinder sig – håndterer deres udgifter på.

Vores Serie C-udvidelse kan for alvor siges at være kulminationen på Pleos hidtidige rejse:

Vi er gået fra at åbne op på seks europæiske markeder til at vinde lokale, nationale og globale priser, hurtigt at vækste vores talentfulde team til mere end 400 medarbejdere, kontinuerligt at lancere nye funktioner og, som det nyeste skud på stammen, at gøre Pleo tilgængelig for alle virksomheder med vores gratis Pleo Free-abonnement.

Hvad skal vi bruge denne investering til?

Vi har store ambitioner om at ekspandere til flere markeder i Europa, så vi kan hjælpe flere virksomheder med at løse udgiftsrelaterede udfordringer og selvstændiggøre deres teams.

Så hvordan vil denne investering hjælpe os med at nå disse ambitiøse mål?

Fælleseuropæisk markedsekspansion 

Går du og venter i spænding på, hvornår Pleo bliver tilgængelig i dit land? Nu er der nok ikke så længe til …

Disse nye investeringer gør det muligt for os at sætte skub i vores vækstplaner, der blandt andet omfatter en massiv udrulning af vores produkt på tværs af Europa.

Derfor er vi også glade for at kunne offentliggøre, at vi satser på at gå ind på 15 nye markeder!

Vi er i øjeblikket ved at blive klar til at ekspandere til Finland og Østrig. Men Portugal, Holland og Frankrig bør heller ikke sove for længe i timen – vi er snart på vej! For slet ikke at nævne de sidste ti lande, vi har planer om at rulle ud i, i den nærmeste fremtid.

Fordobling og opkvalificering af vores team på 400 ansatte

Uden vores fantastiske team ville der ikke være noget Pleo.

Vi leder efter nye hoveder, der er lige så inspirerede som os af vores mission om at få alle til at føle sig værdsatte på arbejdspladsen og lige så oppe og køre som os over idéen om at ekspandere til nye markeder.

Lyder det som dig? Så tag et kig på vores jobopslag.

Det er vigtigt at ansætte nye folk med blod på tanden, men det er mindst lige så vigtigt at fastholde, uddanne og opkvalificere de talenter, vi allerede har. Derfor bliver det et af vores primære fokusområder fremadrettet.

Forbedring og udvikling af vores produkt 

Fra fakturahåndtering (kommer snart til DK) og tilbagebetaling af medarbejdere til långivning med mere … Vi kommer til at bruge dele af denne investering på at forbedre vores udbud endnu mere for vores trofaste kunder.

Vi vil også kigge nærmere på, hvilke behov der findes på hvert af vores eksisterende markeder for at sikre, at Pleo tilbyder virksomheder en lokal tilpasset løsning, uanset hvor de befinder sig.

Mød vores nye investorer: Coatue og Alkeon

Serie C-udvidelsen blev ledt af Coatue Management efterfulgt af Alkeon Capital, to investeringsfirmaer med base i New York.

Coatue har fokus på teknologi, medier og telekommunikation, mens Alkeon bringer to årtiers erfaring med investering i mennesker og innovation til bordet. Vi er selvsagt begejstrede for at kunne byde dem velkommen ombord og for at blive en del af deres stærke investeringsportefølje, der allerede indeholder store vækstvirksomheder som Gorillas og Personio.

“Vi var imponerede over, hvordan Pleo allerede har redefineret, hvordan mere end 20.000 virksomheder håndterer deres udgifter, så de kunne spare tid, sænke deres omkostninger og samtidigt skabe mere gennemsigtighed,” fortæller Michael B. Gilroy, som er General Partner i Coatue Management, og fortsætter:

“Vi er stolte over at skulle arbejde tæt sammen med Jeppe og resten af teamet om at drive deres næste vækstfase, efterhånden som de fortsætter med at ekspandere deres løsning til Europa og transformere udgiftshåndtering i virksomheder.”

“Europa er ved at udvikle sig til et vigtigt knudepunkt for tech innovation på både offentlige og private markeder, hvilket kan ses i stigningen af venturekapitalaktivitet på tværs af kontinentet. Pleo er den klare frontløber inden for B2B-udgiftshåndtering i Europa,” tilføjer Deepak Ravichandran, som er General Partner hos Alkeon Capital.

Den tidligere Serie C-runde blev ledt af Bain Capital Ventures og Thrive Capital. Vores trofaste støtter Stripes, Kinnevik, Creandum, Founders og Seedcamp har også bidraget med investeringer.

Et stor tak til vores mere end 20.000 kunder 

Siden juli har mere end 1.000 kunder tilmeldt sig vores service om måneden. Det er intet mindre end fantastisk at være vidne til, og vi ville ikke være der, hvor vi er i dag, uden jer.

Vores vækstrejse i løbet af det sidste år har været eksponentiel. Mere end nogensinde før føler vi os sikre på, at fremtiden ser lys ud – takket være støtten fra vores investorer, kunder og brand-venner.

Det her er blot begyndelsen.

blog banner dk