Spring videre til indhold
Book en demo
Kvinde der kører en bil

Et nyt år byder på nye skattesatser for kørselsgodtgørelse. Vi guider dig gennem alt det, du har brug for at vide om skattereglerne på området – og hvad forskellen er på skattefri kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag. 

Hvad er nu lige forskellen på kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag? Eller hedder det egentlig ikke befordringsgodtgørelse og kørselsfradrag? 

Lad os begynde med at få definitionerne på plads:

Kørselsgodtgørelse, også kendt som befordringsgodtgørelse, er en skattefri udbetaling for den ansatte i din virksomhed. Med kørselsgodtgørelse tæller man de kilometer, din ansatte har kørt i privat bil i arbejdsregi. Men før der kan være tale om en skattefri udbetaling, er der en række kriterier, som skal være opfyldt. Stay tuned! 

Befordringsfradrag eller kørselsfradrag er et fradrag, du kan få, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Kørselsfradraget udbetales ikke, men bliver indregnet i din årsopgørelse, og du kan både opnå kørselsfradrag på cykel, i bus, tog eller bil. Så længe du bare har 12 kilometer hver vej, er det underordnet, om du kører afsted som chauffør eller sidder med som passager. 

Så langt, så godt!

Kom på forkant med kørselsgodtgørelsen i 2024

Hvornår kan man få skattefri kørselsgodtgørelse? Svaret er simpelt:  Du er berettiget til kørselsgodtgørelse, hvis du kører i din egen bil til og fra dit arbejde. 

Det betyder, at du får udbetalt det beløb, som skal dække alle de udgifter, du har i forbindelse med den daglige kørsel. Beløbet dækker altså benzin, service og reparationer, vedligeholdelse, afskrivninger, grøn ejerafgift/vægtafgift, finansiering og forsikring. Det samlede beløb, som du får udbetalt skattefrit, dækker derfor de omkostninger, du har i at eje en bil. 

Men… er der så overhovedet noget, der ikke er dækket af skattefri kørselsgodtgørelse?

Her er svaret endnu kortere:

Ja! 

Den lidt længere forklaring får du her:

Skattefri kørselsgodtgørelse omfatter ikke udgifter til færgebilletter, motorvejs- og broafgifter samt udgifter til parkering i arbejdstiden. Her må du selv have fat i chefen og få dækket udgifterne direkte hos din arbejdsgiver. 

Inden du klapper i hænderne over, hvor nemt det lyder, er der en række krav, du som ansat og arbejdsgiver skal have helt styr på, før du kan få kørselsgodtgørelse.

Lad os dykke ned i kravene nedenfor.

Registrér dine kørte kilometer i en kørebog 

Før du som ansat kan få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, anbefaler vi, at du fører en kørebog. Det er egentlig ikke et krav fra SKAT, men det er noget, du som arbejdsgiver har pligt til at føre kontrol over. En kørebog er en samlet opgørelse over, hvor mange kilometer du har kørt i din privatbil i forbindelse med dit arbejde.

Det er lige præcis derfor, at en kørebog er et knaldgodt værktøj for dig og dine ansatte. Hvis du har 100 procent styr på alle jeres oplysninger i forbindelse med kørsel, så kommer skattefar ikke rendende med (endnu) en opsang. 

Firmakørsel i egen bil

For at kunne få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse er det en betingelse, at den ansatte kører i egen bil. Reglerne for egen bil forstås som en bil, der er indregistreret i den ansattes eget navn, eller som er privatleaset af den ansatte. En bil, der er indregistreret i ægtefællens eller samleverens navn, anses også for at være egen bil, så længe man har fælles økonomi. 

Med andre ord: Hvis du låner din vens gamle Skoda, kan du altså ikke få en skattefri kørselsgodtgørelse.

Hvad er de nye satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2024?

Hvert år bliver der udregnet nye satser for, hvad du kan få udbetalt per kilometer gennem skattefri kørselsgodtgørelse. Du kan både vælge at bruge højere eller lavere satser end dem i tabellen nedenfor.

Højere satser: Hvis din medarbejder får en godtgørelse med højere satser end dem i tabellen herunder, er hele beløbet skattepligtigt. Det betyder, at hvis din virksomhed har lavet en kilometersats på for eksempel fire kroner, er hele beløbet skattepligtigt – med mindre den andel, som overstiger satserne, beskattes som almindelig løn.

Lavere satser: Hvis din medarbejder får en godtgørelse med lavere satser end dem i tabellen, er godtgørelsen skattefri. 

Kørsel

Satser 2024

Satser 2023

Egen bil eller motorcykel op til 20.000 km/år.

3,79 kr./km

3,73 kr./km

Egen bil eller motorcykel over 20.000 km/år.

2,23 kr./km

2,19 kr./km

Egen cykel, knallert (inkl. 45-knallert), elløbehjul og scooter:

0,62 kr./km

0,61 kr./km

Kørselsgrænsen går til 20.000 kilometer. Der betyder, at når du rammer over 20.000 kilometer i kørsel til og fra dit arbejde, bliver din kilometersats nedsat til 2,23 kroner per kilometer. Har du derimod flere forskellige arbejdsgivere, kan du overstige grænsen på de 20.000 kilometer på grund af 60-dages-reglen. 

Hvad er 60-dages-reglen? 

60-dages-reglen betyder, at kørsel ikke længere vil blive anset for erhvervsmæssig, når en medarbejder har kørt fra sin bopæl til en arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for 12 måneder. Det betyder, at du på dag 61 ikke længere kan få skattefri kørselsgodtgørelse, medmindre man som ansat arbejder flere steder.  

Hvordan udregner du kørselsgodtgørelse? 

Dine skattefri kørselspenge er baseret på antallet af kilometer, du har kørt ganget med den sats, som din arbejdsgiver har sat. 

Udregningen er ret simpel:

Hvis du har kørt 600 kilometer i indeværende måned, og din arbejdsgiver benytter sig af SKAT’s standardsats for 2024 på 3,79 kr. per km, vil du få følgende beløb refunderet fra din arbejdsgiver: 

[600 km X 3,79 kr] = 2.274 kr. 

Kørselsfradrag i 2024

Befordringsfradrag eller kørselsfradrag? Kært barn har mange navne. 

Vi hælder mest til kørselsfradrag, fordi det er det, de fleste kender det som. Du kan få kørselsfradrag, hvis du samlet har mere end 24 kilometer til og fra dit arbejde. Kørselsfradraget kan opnås ved at tage bilen, bussen, toget eller din cykel.

Du kan få kørselsfradrag for alle typer af lønnet arbejde – også studiejob og lønnet praktik. Hvis du derimod er i et ubetalt praktikforløb, kan du ikke få fradrag for de kilometer, du har til og fra praktikstedet. 

Derudover er der en række øvrige undtagelser for, hvornår du ikke får kørselsfradrag.

Hjemmearbejde er for mange blevet en fast del af hverdagen, og når du arbejder hjemme, kan du ikke få kørselsfradrag for den pågældende dag. Du får kun for de dage, hvor du rent faktisk transporterer dig til og fra arbejde.

Andre forhold, der ikke udløser kørselsfradrag:

  1. Hvis arbejdsgiver betaler for din transport
  2. Hvis arbejdsgiver stiller firmabil til rådighed
  3. Hvis du har mindre end 24 km til/fra arbejde
  4. Hvis du er studerende på SU

Beregn dit kørselsfradrag i 2024

Når du skal beregne dit kørselsfradrag, skal du være opmærksom på forskellige ting vedrørende din rejse til og fra arbejde: 

  1. Du skal oplyse, hvor mange kilometer du reelt kører til dit arbejde. Måske er det ikke alle dage, du tager den korteste vej, og fordi du får kørselsfradrag per kilometer, bør du lave et kilometergennemsnit hver vej.
  2. Find ud af, hvor mange dage i løbet af et år du tager turen mellem hjemmet og dit arbejde. 

Udover de to punkter skal du også være opmærksom på, at der er forskellige satser for kørte kilometer, og der er forskellige satser for broer, hvis du krydser sådan en på vej til og fra arbejde. 

Transport pr. dag

Fradrag pr. km pr. dag for 2024

Fradrag pr. km pr. dag for 2023

0-24 km

0 kr. (intent fradrag)

0 kr. (intet fradrag)

25-120 km

2,23 kr.

2,19 kr.

Over 120 km

1,12 kr. (2,23 kr. i yderkommuner*)

1,10 kr. (2,19 kr. i yderkommuner*)

*Du kan få ekstra kørselsfradrag, hvis du bor i en yderkommune eller på visse småøer og kører over 120 kilometer om dagen mellem bopæl og arbejde. 

Bro

Transportmiddel

Ekstra fradrag pr. tur i 2024

Storebæltsbroen

Bil/motorcykel

110 kr.

Storebæltsbroen

Tog/offentlig transport

15 kr.

Øresundsbroen

Bil/motorcykel

50 kr.

Øresundsbroen

Tog/offentlig transport

8 kr.

Fjordforbindelsen (Frederikssund)

Bil

12 kr.

Præcis kørselsregistrering med Pleo Pocket 

Pleo Pocket har samlet private udlæg, kontanter og kørsel i en smart pakke, så du nemt og smertefrit kan tilbagebetale medarbejdere for deres private udlæg. 

Hvad end det er taxature eller egen kørsel, så kan Pleo Pocket beregne afstand og udgifter til brændstof for arbejdsrelaterede ture.  

Vil du vide mere om, hvad du kan få ud af Pleo Pocket? Læs med her

Quarterly spending report

Sammenlign din virksomheds forbrug med branchespecifik data i realtid

Få indblik i mere end 30.000 Pleo-kunders forbrug, og bliv klogere på, hvor du kan spare penge, og hvordan du kan højne det strategiske niveau.

Du vil måske også synes om ...