Spring videre til indhold

Kun indtil den 31. januar: Tilmeld dig et årsabonnement og få cashback i hele 2023. Få mere at vide

Book en demo
Two women on a Zoom call

De sidste to år har medført radikale ændringer i den måde, vi arbejder på. Nogle af dem er gode. Andre af dem er knap så gode. Og her taler vi ikke kun om uendelige Zoom-møder og virtuelle fredagsbarer …

Pandemien gjorde det muligt for mange (ikke alle) at genoverveje deres prioriteter og begynde at overveje ting som medarbejderfleksibilitet og -behandling ud over lønnen.

Der er sket et magtskifte fra virksomheden til medarbejderne. 

Ni ud af ti virksomheder oplever, at deres aktuelle rekrutteringssituation er sværere eller på niveau med situationen inden coronakrisens begyndelse for mere end to år siden.

For at forblive konkurrencedygtige i krigen om talenterne skal virksomheders tilgang til ansættelse og opkvalificering samt virksomhedskulturen ændres.

Det fik os til at tænke på noget: Hvordan kommer den moderne arbejdsplads til at udvikle sig, hvad angår ansættelse og talentledelse? Hvordan kan din virksomhedskultur skaleres internationalt? Hvad giver egentligt folk lyst til at arbejde for en organisation?  

Dette er nogle vigtige (og heftige) spørgsmål – lad os kigge nærmere på dem.

Nye talentpuljer giver nye udfordringer 

Mens de fleste af os genovervejer vores karriere, skal virksomhederne også til at genoverveje, hvordan de ansætter. Hvor virksomheder tidligere måske ville have modtaget 100-200 ansøgninger for en ledig stilling, er det ikke ualmindeligt at modtage helt op til 10 gange så mange ansøgninger, hvis de slår stillingen op på globalt plan og tilbyder jobbet som fjernarbejde.

Det har sine fordele at hyre folk til fjernarbejde. For eksempel skal virksomheden bruge færre penge på kontorpladser. Og medarbejdere kan vinke farvel til det månedlige pendlerkort. I stedet kan de få noget à la et Pleo-kort, der giver dem mulighed for at bruge virksomhedens penge på hvad end, de har brug for, til at kunne indrette deres hjemmekontor.

Men det giver også nye udfordringer for HR-afdelingen. Især når det kommer til at opbygge en god kultur.

Din virksomhedskultur starter med de rigtige værdier   

Hvis du har føjet medarbejdere, der benytter sig af fjernarbejde, til dit team, hvis du har gjort hele din virksomhed til en fjernarbejdende arbejdsplads, eller hvis du har flere forskellige kontorer verden over, har du helt sikkert stillet dig selv følgende spørgsmål:

Hvordan skaber man en god virksomhedskultur, der kan skaleres internationalt?

Dette emne blev diskuteret tilbage i december til Forward, vores første digitale konference dedikeret til den moderne arbejdsplads, hvor mere end 30 brancheførende ledere og store tænkere delte ud af gode råd og erfaringer.

Anna Gullstrand, VP of People hos Mentimeter, som har kontorer i Stockholm, Sverige og Toronto, Canada, forklarede følgende:

“Du bliver nødt til at være tydelig og gennemsigtig om, hvad din virksomhed tror på, så medarbejdere kan rette sig ind fra begyndelsen.”

“Det at slå fast, hvad du [som virksomhed] tror på, og finde folk, der tror på det på samme, er det, det at bygge en virksomhed handler om,” tiljøjer Anna. 

“Folk er ikke så forskellige fra hinanden af den simple grund, at vores hjerner ikke er så forskellige! Vi ønsker alle status, sikkerhed, selvstændighed, retfærdighed, relaterbarhed osv. Virksomheder bør skabe en kultur, der belønner disse ting, da disse typer af ‘menneskelige behov’ ræssonerer med mennesker, uanset hvor i verden du befinder dig.”

En virksomheds værdier og mission bør skabe ro og tryghed, og det skal være limen, der samler alt og alle.

Hvis du tager det et skridt videre, kan du spørge dig selv, hvordan organisationer med teams, der er spredt på tværs af landegrænser, laver deres egne fællesskaber i virksomheder og bevarer folks engagement, motivation og en følelse af at høre til?

Klap lige hesten. Hvad betyder det overhovedet at have en følelse af at høre til et sted? Jeg er glad for, at du spurgte …

Sådan kan en følelse af at høre til fastholde talenter

En nylig rapport fra McKinsey & Co. afslørede, at 51 % af medarbejdere forlader en virksomheder, fordi de ikke føler et tilhørsforhold til virksomheden.

Lønnen er kun toppen af isbjerget for moderne medarbejdere.

Virksomheder bliver nødt til at kigge ind i, hvordan de kan skabe en virksomhedskultur, der bidrager til, at medarbejderne får en følelse af at høre til. Det kan man blandt andet opnå ved at være gennemsigtig og konstant investere i medarbejderne.

Folk vil gerne blive set og hørt og føle sig trygge på deres arbejdsplads. 

“Hos Spotify bruger vi denne analogi: Diversitet handler om at blive inviteret til festen, inklusion handler om at blive inviteret ud og danse, og tilhørsforhold er, når de spille din sang.”

Sådan sagde Marc Mckenna-Coles, Diversity, Inclusion and Belonging Strategy Lead explained til Forward.

“Det handler om at få alt det frem, der gør dig unik.”

Det har aldrig været vigtigere at skabe sådan et tilhørsforhold, især når det kommer til ansættelse og talentledelse, hvilket Marc fremhævede.

“Inklusion går ud på at skabe et åbent miljø – det gør en virksomhed indbydende og tiltrækker talenter.”

“At høre til handler i bund og grund om, at folk kan være deres autentiske selv og bringe deres unikhed til bordet – det er her, fastholdelse kommer ind i billedet. Vi ved, at medarbejdere forlader virksomheder efter et år, to år. Vi vil gerne fastholde de talenter! Og det, at folk føler sig set og hørt i en virksomhed, hjælper uden tvivl.”

Kultur betyder mere end nogensinde

Arbejdspladsen, som vi kender den, forandrer sig med lysets hastighed takket være globale events og overgangen til en endnu mere medarbejdercentreret tilgang.

Måden, vi arbejder på, har ændret sig. Og måden, talenter søger efter arbejde på, ændrer sig.

For at forblive konkurrencedygtige skal organisationer overveje deres virksomheds værdier – hvordan disse værdier kan skaleres til spredte teams og skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere kan være sig selv dag efter dag.

Det er nøglen til en god virksomhedskultur.

Og det er det, der virkelig betyder noget.

Du vil måske også synes om ...